Volkswagen Køge sponsorerer HB Køge

Hos Volkswagen Køge er vi stolte over at kunne støtte sports- og foreningslivet, og gennem vores partnerskab med HB Køge er vi med til at støtte fodbolden i regionen. Hos HB Køge er forening et af nøgleordene. 1. juli 2009 forenedes de to klubber, Køge Boldklub og Herfølge Boldklub, og HB Køge blev en realitet. HB Køge er en professionel fodboldklub med en stærk historie. Begge fusionsklubberne har været danmarksmestre, og der er derfor plads til store ambitioner for klubben, hvis vision er at spille sig tilbage i Superligaen.
Det er derfor oplagt for os at være en del af klubbens Nationale Partnernetværk, så vi sammen kan stå stærkest muligt – lokalt og nationalt. Hos HB Køge har man store ambitioner om hele tiden at levere gode resultater - det samme har vi hos Volkswagen.

Vi hepper på både herrerne og kvinderne hos HB Køge, og er glade for at kunne hjælpe med at holde klubben godt kørende gennem vores samarbejde. Du kan følge med på klubbens sociale medier på, Facebook ’HB Køge’ og Instagram @hbkogedk.